Status på Julemarkede på Børkop Vandmølle
Julemarked på Børkop Vandmølle søndag den 24. november 2024.
(Danmarks Smukkeste Vandmølle i 2019, lige nyrenoveret i 2024)
Så fik vi afholdt vores traditionsrige julemarked.
Dagen startede med silende regn og vejen ned til Børkop Vandmølle var meget glat.
Der kom mange besøgende og alle stadepladser var besatte, og der var julestemning over stadeholderne.
Stadeholderne udstillede med div. juleting og sager, hjemmelavet børnetøj, engle, nisser, stjerner, lædervarer, pileflet, smykker, knive, glaskunst, keramik, kvalitetscreme, småfigurer i sten og glas, nipsenåle, betonfigurer, vokslys, honning, dekorationer, fuglekasser, ting af træ, papirklip, smagsprøver – og meget andet.
Vi måtte flytte en enkelt stadeholder ind i stueetagen da de udstillede bøger ellers ville tage skade af den
høje luftfugtighed.
Børkop Vandmølles Venner havde selv en lille stand i samlingen hvor der var lækre fristelser.
Boderne åbnede kl. 10:00 og mange var der i god tid.
Nissefar som sov på loftet blev vækket kl. 14:00 igennem sang og efterfølgende høje tilråb.
Der var udtrækning af vinderne af de 2 konkurrencer.
Markedet lukkede ca. 16:00.
Hanne havde stået for arbejdet med stadeholderne, Lene var i Samlingen, Erik solgte de små fristelser,
Eigil og John tog sig af julemanden.
Vi håber at alle fik en god oplevelse.
Tak for deltagelsen og arbejdet udført af de frivillige.
Glædelig jul til alle.
Julemanden.