Historien
Børkop Vandmølle kan følge sin spændende historie tilbage til det 16. århundrede. De nuværende bygninger blev opført i årene omkring starten af 1800 tallet, og mølleriet havde sin glansperiode frem til omkring år 1900.
Depressionen og krigsårene tog hårdt på møllen, og den var i en slem forfatning, da Miljøministeriet i 1970’erne købte den.
Nationalmuseets mølleudvalg fandt Børkop Vandmølle bevaringsværdig og havde opsyn med et omfattende restaureringsarbejde, som Børkop Kommune gennemførte.
Vejle Kommune købte Møllen inkl. tilhørende areal pr. 1. oktober 2018.
I 1960 blev Børkop Vandmølle fredet.
Restauranten er siden 1. januar 2020, forpagtet af Restaurant Børkop Vandmølle - efter forpagtningsaftale med Vejle Kommune.
Mølleriet og Farbror Svends Samling drives af Børkop Vandmølles Venner efter "Låneaftale" med Vejle Kommune.
I november 2019, blev Børkop Vandmølle kåret som Danmarks Smukkeste Vandmølle af Foreningen "Historiske Huse" ud af 17 nominerede kandidater.
Kulturel og kulinarisk perle
Med sit originale, stadigt fungerende mølleri, et lille hjemstavnsmuseum og en god restaurant er Børkop Vandmølle i dag en kulturel og kulinarisk perle.
Museet “Farbror Svends Samling” udstiller gammelt husgeråd og kuriøse brugsting fra gårdene i omegnen.
Lokale kunstnere
De lokale kunstnere har fine vilkår på Børkop Vandmølle.
Malere, tegnere, billedhuggere, kunsthåndværkere og fotografer kan her præsenterer deres arbejde på skiftende udstillinger.
Foreningen
Børkop Vandmølles Venner er en forening, der varetager fremvisningen af mølleriet og Farbror Svends Samling ved en frivillig indsats af foreningens medlemmer.
Desuden er foreningen medarrangør af forskellige aktiviteter på Børkop Vandmølles område, så som lokal mølledag på Kristi Himmelfartsdag og julemarked søndagen før 1. søndag i advent.
Bestyrelsen
- Formand: Erik Therkildsen
- Næstformand: Eigil Mikkelsen
- Sekretær: Bestyrelsen ET/EM/LL/JH
- Medlem: Lene Ladegaard
- Medlem: John Hansen
- Medlem: Hanne Henriksen
Uden for bestyrelsen: - Kasserer: Jørgen Jensen
Besøg Børkop Vandmølle
Foreningens frivillige hjælpere sørger for, at Møllen og Farbror Svends Samling (museet) er åben for publikum fra ca. 20/4 til 30/8 alle lørdage & søn-og helligdage fra kl. 14.00 – 17.00.
Derudover holdes der åbent på hverdagene i efterårsferien i tiden kl. 13.00 - 15.00.
Entré og rundvisning er gratis i disse tidsrum.
For besøg uden for disse.
Foreningen kan arrangere en guidet tur, til pris kr. 20,- pr. person, dog min kr. 200,- som går ubeskåren til foreningen.
Kontakt: Erik Therkildsen 6174 4024
Jørgen Jensen 2014 6460
Bliv medlem af foreningen
Ønsker du at blive medlem af foreningen som koster kr. 100,- pr. år, uanset om du vil være aktiv eller bare støtte vores arbejde, så kontakt os via mail, Tlf. eller udfyld vores kontakt formular.
For firmamedlemsskab aftales individuel pris.
Det sker på Børkop Vandmølle
Åbningstider
Mølleriet
Ca. 20 April til 31. August.
Alle Lørdage og Søn- og helligdage
Kl 14:00 - 17:00
Museet
Ca. 20. April til 31. August.
Alle Lørdage og Søn- og helligdage
Kl 14:00 - 17:00
Restauranten
*Køkkenet" lukker 30 min. før restauranten
Mandag
Lukket
Tirsdag til Lørdag:
Kl 11:30 - 22:00
Søndag:
Kl 11:30 - 15:00 eller efter aftale.